Industrien er fortsat en hjørnesten i den europæiske økonomi og bidrager med omkring 14-15 % af BNP samt beskæftiger mere end 30 millioner mennesker. Branchen står nu ved en afgørende skillevej, præget af geopolitisk fragmentering, risici i forsyningskæderne, høje energipriser, mangel på kvalificeret arbejdskraft og en intensiveret global konkurrence. Det vil kræve betydelige tilpasninger i de kommende årtier.

Sektoren står ved et vendepunkt

Den europæiske industri har længe været kendetegnet ved sine mange specialiseringer: tysk præcisionsteknologi og kemi, italienske industriklynger med stærke håndværkstraditioner, fransk luftfarts- og forsvarsindustri, britisk life science samt svensk innovation inden for materialer og grøn teknologi.Men de kræfter, der nu påvirker alle disse områder samtidig – det Markus Nakanishi, Partner hos Valtus i Tyskland, beskriver som ”stigende energi- og driftsomkostninger, øget regulatorisk pres, en demografisk mangel på kvalificeret arbejdskraft og en geopolitisk fragmenteret verden – samtidig med kravene om digitalisering og dekarbonisering” – udfordrer industrien på måder, der føles fundamentalt anderledes end tidligere.

Deloittes analyse af fremtidens europæiske industri peger på en tydelig spænding: Europæiske industrivirksomheder er fortsat globale ledere inden for kvalitet og teknologi på mange områder, men risikoen for at miste denne position vokser. Øget regulering, høje energipriser, global konkurrence og vedvarende mangel på arbejdskraft svækker konkurrenceevnen netop på et tidspunkt, hvor investeringer i nye kompetencer og teknologier er vigtigere end nogensinde.

De seneste tal afspejler denne udvikling. Ifølge Eurostat lå industriproduktionen i euroområdet 1,2 % under niveauet fra januar 2025, og både produktionen af kapitalgoder og forbrugsgoder faldt. Tyskland, Europas største industrination, har oplevet flere år med tilbagegang i industriproduktionen, og de første tal for 2026 viser fortsat svaghed – særligt inden for bilindustrien, maskinindustrien og andre fremstillingsområder.

Dette er ikke en almindelig nedgang.

”Tyske industrivirksomheder har nået et kritisk punkt. Udfordringen handler ikke længere om optimering, men om en grundlæggende repositionering under begrænsede ressourcer og stor usikkerhed. Mange forretningsmodeller, som har været succesfulde i årtier, mister gradvist deres konkurrenceevne – ikke pludseligt, men løbende.”

Markus Nakanishi,
Partner at Valtus in Germany

Han peger på tre prioriteter for de virksomheder, der ønsker at navigere succesfuldt gennem det kommende årti: Strategisk fokus frem for bredde, at genopfinde operationel excellence gennem automatisering og AI frem for alene at fokusere på omkostningsbesparelser, at sikre det rette lederskab på det rette tidspunkt

Italien repræsenterer en lidt anden udvikling. Landets netværk af specialiserede industridistrikter – præcisionsmekanik, luksusvarer, fødevareforarbejdning og emballage – er fortsat en markant styrke. Italiensk eksport viser fortsat stor modstandsdygtighed, særligt i premiumsegmenterne. Men de strukturelle udfordringer er lige så reelle.

For Roberto La Caria, Managing Partner hos Valtus i Italien, gør kombinationen af flere udfordringer lederskab til den afgørende faktor: ”I betragtning af den relativt beskedne størrelse på mange italienske virksomheder er lederskab helt afgørende for at skabe de nødvendige løsninger. Det gælder blandt andet konsolideringer og M&A-aktiviteter, som kan sikre den nødvendige skala og markedsstyrke. Visionært lederskab er afgørende for at skabe operationel effektivitet, sikre finansiel kontrol, styrke lønsomheden, gennemføre vellykkede generationsskifter, tiltrække nye talenter og løbende tilpasse forretningsmodellerne.”

For mange af Italiens ejerledede små og mellemstore virksomheder er generationsskifte ikke længere en fremtidig udfordring – det er allerede i dag en begrænsning for konkurrenceevnen.

”Ud over deres anerkendte håndværksmæssige styrker skal italienske industrivirksomheder strategisk håndtere sårbarheder i forsyningskæden, beskytte deres stærke brands og samtidig udvide eksporten i lyset af et relativt begrænset hjemmemarked.”

Roberto La Caria,
Managing Partner, Valtus Italien

Reindustrialisering er blevet en nødvendighed

På baggrund af disse udfordringer er reindustrialisering – den strategiske tilbageførsel af produktion efter årtiers outsourcing – blevet en central prioritet i midten af 2020’erne. Ifølge Capgemini Research Institutes rapport fra 2025 har 55 % af de europæiske virksomheder investeret i enten nearshoring eller en kombination af nearshoring og reshoring af deres produktion. Drevet af ønsket om at reducere geopolitisk eksponering, styrke forsyningskæderne, håndtere toldbarrierer og leve op til bæredygtighedsmål forventes investeringerne i reindustrialisering at stige markant i de kommende år.

Frankrig har gjort reindustrialisering til en central del af sin nationale strategi. Resultaterne begynder allerede at vise sig. I januar 2026 steg industriproduktionen med 2,3 % sammenlignet med året før – en af de stærkeste udviklinger i euroområdet. Men at omsætte strategiske ambitioner til varig industriel kapacitet – med de rette kompetencer, forsyningskæder og ledelsesstrukturer – er fortsat en betydelig udfordring.

Claudie Hamerstehl, Senior Partner hos Valtus i Frankrig, ser tre sektorer som de vigtigste drivkræfter i denne udvikling: ”Batterier og elektrisk mobilitet, som skal understøtte overgangen til elbiler og reducere afhængigheden af Asien; luftfartsindustrien, særligt udviklingen af lavemissionsfly, mikrolaunchere og satellitkonstellationer; samt forsvarsindustrien, som spiller en afgørende rolle og kan være en drivkraft for hele den industrielle værdikæde.”

”Implementeringen af AI er en kompleks udfordring, som skal håndteres på tværs af hele industriens værdikæde. Samtidig skal Europas teknologiske suverænitet beskyttes – særligt inden for forsvarssektoren.”

Claudie Hamerstehl,
Senior Partner, Valtus Frankrig

Siden Storbritannien forlod EU’s indre marked i 2021, har landet fulgt sin egen vej mod reindustrialisering. Regeringens Advanced Manufacturing Plan fokuserer på sektorer som bilindustrien, batteriteknologi, luft- og rumfart, avancerede materialer og agri-tech – områder hvor Storbritannien fortsat har stærke industrielle kompetencer. Udfordringen er at omsætte de strategiske ambitioner til investeringer i stor skala i et marked præget af omkostningspres, samtidig med at virksomhederne fortsat skal fungere i europæiske forsyningskæder, som oprindeligt ikke er skabt med nationale grænser som udgangspunkt.

Steve Rutherford, Partner hos Valtus UK, ser dog mere positivt på situationen, end mange overskrifter antyder:

”Britisk industri står stærkere, end både politisk passivitet, global usikkerhed, stigende energi- og råvarepriser samt Brexit måske giver indtryk af. Vores fokus på højværdiprodukter og produkter til hjemmemarkedet – særligt fødevarer – har skabt et generelt positivt perspektiv for britiske industrivirksomheder.”

Steve Rutherford, Partner, Valtus UK

Han understreger dog, at situationen er mere kompleks for internationale virksomheder – særligt vesteuropæiske virksomheder med britiske produktionsanlæg, der producerer lavværdiprodukter til hjemmemarkedet, såsom emballage og byggematerialer. Her er de operationelle konsekvenser af Brexit fortsat en reel udfordring.

Europas politiske svar

Den 4. marts 2026 offentliggjorde Europa-Kommissionen Industrial Accelerator Act (IAA) – et af de mest betydningsfulde industripolitiske initiativer i nyere europæisk historie. Lovgivningen etablerer en ramme for at accelerere industriel kapacitet og reducere CO₂-udledninger i strategiske sektorer. Målet er blandt andet at forenkle godkendelsesprocesser, mobilisere investeringer og styrke forsyningskæderne for teknologier, der er afgørende for den grønne og digitale omstilling.

IAA bygger videre på EU’s bredere industristrategi og tidligere analyser af europæisk konkurrenceevne, herunder Mario Draghis rapport fra 2024. Initiativet understøtter samtidig Europa-Kommissionens Clean Industrial Deal fra 2025, som skal modernisere industrien, fremme innovation og styrke Europas teknologiske suverænitet.

Teknologi, talent og den grønne omstilling

Kunstig intelligens, digitale tvillinger og avanceret robotteknologi er ved at redefinere, hvad moderne industri kan være. Deloittes analyser viser, at 67 % af europæiske industriledere ser AI som en afgørende faktor for fremtidig konkurrenceevne. Potentialet er særligt stort inden for kvalitetskontrol, prædiktiv vedligeholdelse og optimering af forsyningskæder. Capgeminis undersøgelser peger i samme retning. Mere end halvdelen af de adspurgte virksomheder har allerede opnået omkostningsbesparelser på over 20 % gennem implementering af digitale teknologier som led i deres reindustrialiseringsindsats.

Men mulighederne begrænses af en vedvarende mangel på kvalificeret arbejdskraft. I Deloittes undersøgelse peger 62 % af virksomhederne på rekruttering og fastholdelse af medarbejdere som deres største operationelle udfordring. Samtidig forventes manglen på kompetencer inden for Industri 4.0 at fortsætte langt ind i 2030’erne. Hvis Europa skal mindske produktivitetsgabet til USA og Kina, kræver det ikke alene investeringer i teknologi, men også en grundlæggende nytænkning af, hvordan virksomheder tiltrækker, udvikler og fastholder tekniske kompetencer.

Sverige illustrerer både ambitionerne og kompleksiteten i den grønne industrielle omstilling. Landets industrivirksomheder er blandt Europas førende inden for stålproduktion, skovprodukter, præcisionsteknologi og transportudstyr. Samtidig voksede svensk industriproduktion med 3,1 % i januar 2026 sammenlignet med året før – en af de stærkeste udviklinger i Europa.

Ifølge Clara Scherman, Partner hos Nordic Interim Sverige, skyldes det i “høj grad stærke politiske rammer og et tæt samarbejde mellem den offentlige og private sektor. Sveriges position bygger i høj grad på solide politiske rammer og et stærkt engagement fra både den offentlige og private sektor. Industrivirksomheder implementerer i stigende grad innovative teknologier og mere bæredygtige arbejdsmetoder, understøttet af offentlige incitamenter og en kvalificeret arbejdsstyrke, der værdsætter bæredygtighed.” Hun understreger dog, at der fortsat er væsentlige udfordringer: ”Der er fortsat udfordringer – særligt når det gælder opskalering af initiativerne og sikring af bæredygtige forsyningskæder.”

”Succesen med den grønne omstilling afhænger af fortsat samarbejde mellem industrien, beslutningstagere og forskningsmiljøer. Interim Management spiller en vigtig rolle ved at tilføre den nødvendige ekspertise og ledelseskraft til at navigere i komplekse udfordringer og gennemføre strategiske forandringer effektivt.”

Clara Scherman,
Partner, Nordic Interim Sverige

Næste kapitel

De næste 25 år for europæisk industri vil ikke blive defineret af størrelse alene, men af virksomhedernes evne til at navigere præcist og agilt gennem en periode præget af flere samtidige transformationer: teknologiske, klimamæssige og geopolitiske.

Politiske initiativer som Industrial Accelerator Act skaber rammerne. Investeringer i reindustrialisering skaber mulighederne. Men ingen af delene omsættes automatisk til konkurrencekraft.

Eksekvering bliver den afgørende forskel. De virksomheder – og de ledere – som formår at omsætte strategi til operationelle resultater hurtigt og under pres, vil være dem, der skriver det næste kapitel i europæisk industris historie.

Kilder

Eurostat, Industriproduktionen faldt med 1,5 % i euroområdet og 1,6 % i EU, 13. marts 2026

Europa-Kommissionen, Kortlægning af konsekvenserne af industriel tilbagegang i europæiske regioner, 2025

Deloitte, The Future of European Manufacturing: Ready for 2030?, 2025

Capgemini Research Institute, The Resurgence of Manufacturing: Reindustrialisation Strategies in Europe and the US, 2025

Destatis (Tysklands Statistiske Centralbureau), 2026

#ValtusGroup #ValtusFrance #NordicInterimSweden #NordicInterim #ValtusItaly #ValtusGermany #ValtusUK