Et interview med Christian Kniescheck
Hos Valtus trækker vi på et internationalt netværk af restruktureringseksperter – fordi hvert land har sit eget juridiske rammeværk og sine egne praksisser for restrukturering. I dette interview taler Maurizio Ria, Managing Partner hos Duke & Kay i Milano, med Christian Kniescheck, Partner hos Management Factory, om særegenhederne ved det østrigske restruktureringslandskab.
Christian, er det i Østrig mest almindeligt med retligt overvågede procedurer eller udenretslige restruktureringer?
Christian: Heldigvis er udenretslig restrukturering (“außergerichtliche Sanierung”) den mest udbredte form for restrukturering i Østrig. Den er kontraktbaseret, fortrolig og bygger på kreditorernes enighed. Der er ingen formel juridisk procedure, men velafprøvede praksisser.
Hvis der ikke kan findes en udenretslig løsning, kan vi anvende tre retligt overvågede procedurer med et præcist juridisk rammeværk:
- Restruktureringsprocedure uden egenadministration („Sanierungsverfahren ohne Eigenverwaltung“) for insolvente virksomheder med et minimumskrav om tilbagebetaling af 20 % til usikrede kreditorer inden for to år.
- Restruktureringsprocedure med egenadministration („Sanierungsverfahren mit Eigenverwaltung“) for insolvente virksomheder med et minimumskrav om tilbagebetaling af 30 % til usikrede kreditorer inden for to år.
- Forebyggende restruktureringsramme (“Restrukturierungsverfahren”) for virksomheder, der forventes at blive insolvente, og som muliggør en flertalsbaseret gældsrestrukturering med klasseoverskridende tvangsakkord (“cross-class cram-downs”) uden krav om enstemmig godkendelse fra kreditorerne.
Det juridiske grundlag for de retligt overvågede procedurer er konkursloven IO (“Insolvenzordnung”) og restruktureringsloven ReO (“Restrukturierungsordnung”).
Du nævnte, at udenretslig restrukturering ikke følger en formel juridisk procedure, men snarere velafprøvede praksisser. Hvad betyder det helt præcist?
Restruktureringsmiljøet – dvs. banker, advokater og rådgivere – blev for mange år siden enige om at følge to retningslinjer, som ikke er juridisk bindende, men bredt anerkendte:
- Retningslinjerne for going concern-prognose (“Fortbestehensprognose”), udgivet af Revisorkammeret, Handelskammeret og Østrigs Institut for SMV-forskning.
- Principperne for restrukturering i Østrig (“Grundsätze für Restrukturierungen in Österreich”), udgivet af advokatfirmaet Schönherr og større østrigske banker.
Retningslinjerne for going concern-prognose fastsætter minimumskravene til en restruktureringsplan. Det er blevet almen viden og generel praksis, at virksomheder i krise har brug for en sådan prognose, som skal indeholde:
- en dybdegående analyse af krisens årsager
- en vurdering af markedet og virksomhedens omgivelser
- en restruktureringsplan
- en integreret finansiel planlægning med månedlige P&L, balance og likviditetsopgørelser for mindst 12 måneder samt årlige fremskrivninger for de efterfølgende to år.
Principperne for restrukturering fungerer som en form for “gentlemen’s agreement” mellem bankerne om et standstill, der giver virksomheden, dens ledelse og rådgivere tid til at udarbejde en solid restruktureringsplan. I denne frivillige standstill-periode forpligter bankerne sig til ikke at opsige eller kræve lånene indfriet.
I Østrig kender alle restruktureringsaktører – banker, advokater, rådgivere og interim-managere – til disse uformelle retningslinjer. At følge dem øger markant sandsynligheden for en vellykket turnaround.
Ud fra din erfaring – hvad er den mest almindelige fejl, virksomheder begår i de tidlige stadier af en likviditetskrise?
Håb og benægtelse. Begge dele fører til passivitet. Værdifuld tid går tabt – og jo længere en virksomhed venter, desto mere vanskeligt og omkostningstungt bliver det at gennemføre en effektiv restruktureringsplan. Jo længere forsinkelse, desto større risiko for, at kreditorerne lider delvise tab.
Får medarbejdere i dit land fortsat deres løn og bonusser i tilfælde af insolvens, eller mister de hele eller dele af deres løn?
I Østrig er medarbejdere usædvanligt godt beskyttet i tilfælde af arbejdsgiverinsolvens. Deres udestående løn, gager og sociale bidrag er sikret gennem en statslig insolvensgarantiordning kaldet Insolvens-vederlagsfonden IEF (“Insolvenz-Entgelt-Fonds”). Medarbejderne modtager ikke kun udestående løn, men også bonusser, overarbejdsbetaling, ubrugte feriepenge, fratrædelsesgodtgørelser og opsigelseserstatninger. Disse krav bliver betalt direkte til medarbejderne af IEF, som regel inden for få uger efter anmeldelsen. Som du kan se, er østrigske medarbejdere velbeskyttede kreditorer i insolvenssituationer.
I tilfælde af insolvens eller konkurs – hvordan sikrer interim-managers og konsulenter, der arbejder med restrukturering, at de modtager deres honorar?
Uerfarne rådgivere og ledere befinder sig nogle gange i en situation, hvor de modtager samme dividende som alle andre kreditorer – typisk kun en brøkdel, f.eks. 20 %. Til gengæld ved erfarne restruktureringseksperter, hvordan man anvender ’Zug-um-Zug’[1]-mekanismen under østrigsk civilret. Hvis ydelse og betaling sker samtidig, bliver de strenge tilbagebetalingsregler (clawback) ineffektive, dvs. man kan beholde pengene.
I praksis betyder det, at man arbejder med en kombination af forudbetalinger og meget korte faktureringscyklusser – typisk fakturering hver anden uge. ’Zug-um-Zug’-princippet sikrer, at restruktureringsprofessionelle kan støtte nødlidende virksomheder uden senere at stå over for juridiske ulemper – og dermed kan de yde et effektivt bidrag til virksomhedens redning.
Kan du beskrive en nylig restruktureringssag i dit land?
Fra november 2024 til maj 2025 leverede Management Factory omfattende rådgivning til @KTM AG og dennes restruktureringsadministrator som led i en vellykket restruktureringsproces. Vores tværfaglige team, ledet af @Christopher Klena og @Gerhard Wüest, var ansvarlige for følgende områder i forbindelse med restruktureringen:
- Gennemgang af hensigtsmæssigheden af restruktureringsplanens dividende
- Validering af going concern-finansiel planlægning
- Analyse af tabenes årsager
- Undersøgelse af økonomiske fakta for potentielle ansvar- og omstødelseskrav
- Støtte ved strategiske frasalg (herunder MV Agusta og X-Bow)
- Support i bankforhandlinger
Kreditorerne fik en 30 % dividende, dvs. 525 millioner euro blev udbetalt – primært af Bajaj, en indisk motorcykelproducent. Bajaj står til at blive ny majoritetsejer af KTM.
Hvor har du personligt lært “kunsten at restrukturere”?
Efter femten år i operationel rådgivning havde jeg privilegiet at lære “kunsten at restrukturere” direkte af Dr. Erhard F. Grossnigg, bredt anerkendt som nestoren inden for den østrigske restruktureringsscene. Han lærte mig at angribe virksomhedsturnarounds ud fra balancen.
Hvor typiske turnaround-managers begynder med resultatopgørelsen – og fokuserer på tiltag som omkostningsreduktion og nedskæring af medarbejderstaben – starter sande restruktureringseksperter med balancen. Forskellen er grundlæggende: i stedet for blot at genskabe kortsigtet rentabilitet er målet at skabe et solidt og ærligt fundament for virksomhedens fremtid – ved at designe en sund og værdibaseret ny balance.
Hvor effektivt er samarbejdet mellem ledelse, kreditorer og domstole i formelle restruktureringsprocedurer i dit land?
Jeg vil sige, at det er ganske effektivt. Østrig betragtes ofte som en af Europas bedste, når det gælder turnaround og recovery – takket være en samarbejdende kreditorkultur, hurtige juridiske procedurer og et veletableret restruktureringsmiljø.
Dette miljø er relativt lille, og de fleste aktører kender hinanden, hvilket fremmer en fair-play-ånd og en fælles forpligtelse: at redde den nødlidende virksomhed samtidig med, at man maksimerer værdien for kreditorer og banker.
Vi har endda en dedikeret forening, @ReTurn, som samler restruktureringsprofessionelle fra banker, advokatfirmaer og konsulenthuse. Vi mødes regelmæssigt for at drøfte lovgivningsmæssige udviklinger, cases og best practices.
Dette forum forbedrer både kvaliteten af restrukturering og den gensidige forståelse. Når bankfolk værdsætter de juridiske rammer, og konsulenter forstår den finansielle logik bag juridiske positioner, bliver det langt lettere at opnå retfærdige og bæredygtige løsninger.
Hvad betragter du som en retfærdig og bæredygtig løsning?
En retfærdig løsning er en restruktureringsplan, der omfatter bidrag fra alle interessenter: ejere, banker, kreditorer, kunder og medarbejdere.
En bæredygtig løsning giver til gengæld tilstrækkelig fleksibilitet til afvigelser fra planen. Nogle tiltag udfolder sig måske ikke som tiltænkt, mens nye forretningsmuligheder kan opstå – og virksomheden skal have friheden til at gribe dem.
Hvor etableret er private equity i dit land med hensyn til restrukturering?
I Østrig er banklån fortsat den primære finansieringskilde for små og mellemstore virksomheder. Derfor er det som regel bankerne, der tager føringen i restruktureringssager. De er typisk de største kreditorer – hvad enten det er nationale aktører som Raiffeisen, Erste Bank med Sparkassen og UniCredit, eller regionale institutioner som Oberbank, BKS og BTV.
Private equity (PE) involvering i restrukturering er stadig relativt begrænset og selektiv – især sammenlignet med markeder som Tyskland, Storbritannien eller Frankrig.
Østrig mangler indenlandske PE-fonde, der udelukkende fokuserer på turnaround eller special situations. Dog opererer nogle tyske fonde – såsom Orlando, Aurelius, Mutares, Hannover Finanz og Quantum Capital Partners – af og til på det østrigske marked.
Støtter din regering virksomheder i krise – f.eks. gennem specifikke tilskud eller statsgaranterede lån?
Ja, selvom det er muligt at opnå offentlige tilskud eller garantier for nødlidende virksomheder, er det langt fra enkelt. Østrig har en national instans – Austria Wirtschaftsservice GmbH (AWS) – som tilbyder garantier og subsidierede lån til SMV’er, særligt i forbindelse med restrukturering eller ejerskifte.
Derudover har hver delstat sit eget regionale erhvervsudviklingsorgan. Mange af dem støtter virksomheder i økonomiske vanskeligheder – f.eks. Kärntner Wirtschaftsförderungsfonds (KWF) i Kärnten.
Sådan offentlig støtte kan indgå i en “big solution”, hvor alle interessenter – banker, ejere, kreditorer, medarbejdere og den offentlige sektor – bidrager til at redde virksomheden.
Adgangen til disse midler kræver dog typisk bankens opbakning, en detaljeret restruktureringsplan og en formel going concern-prognose.
Kære Christian! Mange tak for den omfattende indsigt i det østrigske restruktureringslandskab.
Det har været en fornøjelse.
[1] Zug-um-Zug: Transaktionen sker ikke øjeblikkeligt, men lidt efter lidt, hvor hver side venter på, at den anden part opfylder en del af deres forpligtelse.