Vi har en god nyhed, som styrker danske virksomheders adgang til topprofiler med erfaring og stærke kompetencer:
Nexus Interim købt af franske Valtus Group
Som Danmarks største udbyder af Executive Interim Management får Nexus Interim nu endnu bedre adgang til skandinaviske og internationale topprofiler.
Vi er allerede førende på markedet og får nu en dobbelt så stor og unik database i Norden. Det giver os endnu bedre redskaber til at hjælpe store og mellemstore danske virksomheder med at finde velkvalificerede profiler med specifikke kompetencer.
Valtus Group er den største og mest dynamiske europæiske udbyder af interim management, med egne selskaber i Frankrig, England, Sverige og Finland, og er delvist ejet af den store franske finanskoncern Société Générale. Valtus Group fokuserer kun på Interim Management og er derfor specialister på området.
- Flere og flere virksomheder ser værdien i at engagere erfarne midlertidige ledere til projekter for at accelerere hastigheden og styrke implementeringen af forandringsprojekter. Vi bidrager med Interim Managers til turnarounds, rekonstruktioner, transformationer og andre komplekse forandringsprojekter m.h.p. vækst og omkostningsreduktion. Med nye internationale ejere kan vi nu gøre dette i en helt anden skala, siger Göran Johansson, adm. direktør i Nexus Interim.
Danmarks suverænt største database
- Kulturen på tværs af landene i Norden er så ens, at det i dag er ukompliceret for en svensk topleder at gå ind og hjælpe en dansk virksomhed – og vice versa. Derfor kan vi fremover søge i hele Norden, når vi skal finde kandidater til opgaver i Danmark. Vi har i forvejen Danmarks suverænt største database med professionelle Interim Managers, og den bliver nu mere end fordoblet med tilførslen af nordiske kandidater, siger Poul Larsen, partner i Nexus Interim.
Valtus Group opkøbte i december 2020 Nordic Interim, som er markedsledende i Sverige og Finland, og med Nexus Interim dækker Valtus Group nu det meste af Norden.
- Nexus Interim er den førende interim-udbyder i Danmark, og vi havde i forvejen markedsledende positioner i Sverige og Finland, så det var naturligt at tage dette skridt for at skabe en stærk nordisk enhed. Nexus’ erfaring, stærke processer og store database gjorde dem til det oplagte valg, så vi kan tilbyde et endnu bredere udvalg af kompetencer til vores kunder, siger Philippe Soullier, CEO og stifter, Valtus Group.
Har du brug for en topprofil?
Den udvidede database betyder en endnu bredere kompetencepulje at tage fra. Specifik fagerfaring, branchekendskab, og personlighed er de centrale kriterier, når Nexus Interim matcher en Interim Manager med en opgave i en dansk virksomhed. Vi forventer derfor at vokse væsentligt i takt med, at vi leverer et endnu stærkere tilbud til markedet.
Ring til os på 70 22 65 55 og få et bud på, hvordan vi kan løse netop din opgave.
Med venlig hilsen
Nexus-teamet
Experienced People – Delivering Results