Vi søger en økonomifaglig stærk og erfaren chef til at tage ansvar for den løbende økonomistyring og at levere støtte og beslutningsgrundlag til topledelse og bestyrelsen i en stor ambitiøs energivirksomhed.

Opstart:  Hurtigst muligt
Varighed:
5-6 måneder
Område:
Hovedstaden

Virksomheden
Vores kunde er en virksomhed i energisektoren med omkring 1.500 ansatte. Virksomheden ventes at fordoble investeringerne de kommende år, herunder i udbygning af en mere klimavenlig og grøn energiproduktion. Da den nuværende chef med ansvar for analyse og controlling har søgt nye udfordringer, søges en stærk økonomifaglig interimleder til en enhed med 20 medarbejdere, indtil en ny chef er rekrutteret og mobiliseret.

Opgaven
Interim Manager får blandt andet ansvaret for:

  • Overblikket over og en effektiv styring og prioritering af enhedens opgaver, aktiviteter og projekter.
  • Ledelse af medarbejderne, herunder så de assisteres og coaches i den daglige udførelse af opgaverne.
  • Måneds- og kvartalsrapportering, budget, controlling, Asset Management, interne kontroller mv.
  • Analyser, businesscases, løn- og omkostningsfordelinger, optimering af beslutningsgange mv.
  • Bidrage til årsregnskab og med leverance/analyse af BI-data for produktion, HR, løn, CSR mv.
  • En professionel og serviceorienteret dialog med og støtte til forretningen, ledelsen og bestyrelsen.

Dine kvalifikationer
Til opgaven søges en strategisk og analytisk profil med et kommercielt mindset, og som besidder flest mulige af følgende egenskaber/erfaringer:

  • Mindst 5 års ledelseserfaring fra tilsvarende stilling, gerne i samme eller tilsvarende sektor.
  • Styring og rapportering, hvad angår store anlægsinvesteringer og -programmer.
  • Planlægning og ledelse af en budgetproces.
  • Løn- og omkostningsfordeling og gerne også businesscases, investeringskalkuler mv.
  • Erfaring med Dynamics 365 Business Central, Power BI/Oracle BI eller tilsvarende systemer.
  • Har haft ansvar for leverance af ikke-finansielle data for fx produktion, HR, CSR mv.
  • Delegerende ledelsesstil, viser tillid samt yder støtte og faglig sparring til selvkørende medarbejdere.
  • Er vedholdende, træffer gerne beslutninger og evner at balancere forskellige hensyn og krav.
  • Stærke danskkundskaber mundtligt og særligt skriftligt.

Der er ikke specifikke krav til uddannelse, men den rette kandidat har formentlig en længerevarende økonomifaglige uddannelse suppleret med efteruddannelse indenfor ledelse.

ANSØG