En underleverandør til greentech-industrien søgte en direktør til at drifte den kinesiske fabrik, der var startet et par år forinden. Nexus leverede en sammensat lederprofil med en perfekt kombination af tekniske og kommercielle kompetencer.
Virksomheden har en meget avanceret produktion beliggende i Kina primært for at være tæt på kunderne. Ambitionen var at arbejde sig ind på det lokale marked i Kina og selve regionen.
De rigtige, ekstra kvalifikationer
Virksomhedens overskrift til Nexus var en produktionsdirektør eller en fabriksdirektør.
Nexus fandt en meget erfaren generel leder, som både havde forståelse for det produktionstekniske på fabriksgulvet, og som også havde stærk kommerciel baggrund, så han kunne deltage i udviklingen af det kinesiske marked.
Profilens stærke kvalifikationer, ud over det rent tekniske, betød meget i beslutningsprocessen. Virksomheden valgte ham, fordi de kunne se et bredere perspektiv i forhold til at udvikle markedet.
Multikulturel erfaring fra Fjernøsten
Lederen er af tysk oprindelse, har boet i Danmark i mange år og har stor multikulturel erfaring efter udstationeringer i det østlige Asien, inklusiv Kina.
Den valgte leder løftede produktionen i Kina til koncernens globale niveau og har mere end indfriet koncernens mål og ambitioner – også i forhold til forretningsudvikling.
Den danske virksomheds CEO fortæller:
“Jeg benyttede Nexus ved rekrutteringen af den nye direktør til vores kinesiske fabrik. Nexus leverede en velegnet profil med præcis de rigtige kompetencer og de “værktøjer” i kassen, der skulle til for at løse opgaven.”
Poul Larsen
pl@nexus-interim.dk >