Til en af vores industrielle kunder søger vi en meget erfaren og forretningsorienteret Interim Senior Project Manager til en større transformations- og udviklingsopgave. Rollen bliver en central funktion i udviklingen af virksomhedens PMO, med ansvar for at sikre fremdrift og eksekvering på tværgående strategiske initiativer i organisationen.
Startdato: Medio eller ultimo juni
Varighed: 12 måneder
Lokation: Midtjylland, tæt på Trekantområdet
Virksomheden
Virksomheden er en international produktionsvirksomhed med aktiviteter inden for produktion og salg af tekniske løsninger til industrielle kunder. De befinder sig i en transformationsfase med fokus på effektivisering og styrkelse af den tværgående projektstyring. Der arbejdes med flere strategiske initiativer inden for blandt andet supply chain, cost-out programmer og nye arbejdsmetoder på tværs af organisationen.
Miljøet er internationalt og præget af høj kompleksitet, hvilket giver den rette profil mulighed for at få stor indflydelse og blive en del af en spændende transformation med høj strategisk betydning.
Opgaven
Med reference til virksomhedens COO får du ansvaret for at drive og koordinere en række strategiske initiativer på tværs af organisationen. Der er behov for at etablere en mere struktureret PMO-funktion, som kan sikre governance, prioritering og opfølgning på centrale projekter og transformationstiltag. Opgaven indebærer både operationel projektledelse og strategisk sparring med ledelsen omkring fremdrift, organisatoriske forbedringer og implementering af nye processer og ”ways of working”.
Ansvarsområde og hvad du skal lave
Dine opgaver bliver blandt andet at drive og koordinere tværgående projekter og transformationsinitiativer samt sikre fremdrift på virksomhedens strategiske aktiviteter. Du bliver ansvarlig for at etablere og vedligeholde governance-strukturer samtidig med at rapportering og opfølgningsmodeller i PMO’et bliver centrale opgaver.
Derudover skal du facilitere samarbejdet mellem forskellige forretningsområder og sikre alignment omkring mål og leverancer. Du skal arbejde med risikostyring, cost-out initiativer og implementering af forbedrede processer og arbejdsgange på tværs af organisationen. Samtidig forventes du at kunne udfordre organisationen konstruktivt og bidrage med træning og sparring inden for PMO-værktøjer, metoder og best practice.
Din profil
Vi søger en erfaren profil med solid baggrund inden for projektledelse og PMO i internationale produktions- eller industrivirksomheder.
Du har minimum 10-15 års erfaring fra komplekse organisationer med udvikling, produktion, salg og distribution på globalt niveau og har arbejdet med transformationer og større strategiske initiativer. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra roller som COO, Senior Project Manager eller tilsvarende centrale funktioner tæt på forretningen.
Du har indsigt i cost-out/cost-cut programmer, forstår S&OP-processer og er vant til at arbejde på tværs af funktioner som R&D, Operations, Produktion og Supply Chain. Derudover har du gerne en teknisk eller ingeniørmæssig uddannelsesbaggrund kombineret med stærke stakeholder management-kompetencer.
Som person er du synlig og handlekraftig og kommer med stærke kommunikationsevner og evnen til at skabe fremdrift og følgeskab i komplekse organisationer.