Vi er på udkig efter en erfaren og forretningsorienteret Interim Finance Director, der kan sikre stabil drift, økonomisk retning og stærk ledelse af finance-funktionen i en kompleks anlægsforretning under transformation. Du træder ind i en central rolle med ansvar for både den daglige finansielle performance og den fortsatte udvikling af økonomifunktionen, indtil en permanent løsning er på plads.

Startdato: 26. maj 2026
Varighed: 6 måneder
Lokation: Midtsjælland

Virksomheden
Virksomheden er en del af en større international koncern. Den danske forretning består af flere veletablerede enheder med stærke positioner i markedet. Med omkring 1.000 medarbejdere og en årlig omsætning i milliardklassen spiller virksomheden en væsentlig rolle inden for større projekter og udviklingsopgaver.

Opgaven
Med reference til CFO får du det overordnede ansvar for Operational Business Finance i den danske anlægsforretning. Du leder finance-teamet på tværs af organisationen og bliver en central del af seniorledelsen. Rollen kræver både hands-on finansiel styring og strategisk sparring omkring forecasting, budgettering, KPI’er og performance management. Samtidig skal du sikre stabil drift, udvikling af teamet og skabe ro i organisationen i denne interime periode.

Ansvarsområde

Du får flere opgaver at have ansvaret for, men nedenstående er de mere centrale i opgaven:


• Drive den økonomiske udvikling og performance i anlægsforretningen
• Lede og udvikle Operational Finance-teamet
• Sikre stærk budgettering, forecasting og performance management
• Identificere optimeringsmuligheder og drive EBITDA-forbedringer
• Understøtte business cases, investeringer og strategiske initiativer
• Sikre rapportering og en stærk finansiel governance

Din profil
Vi er på udkig efter en stærk finance-profil med solid erfaring fra CFO-, økonomichef- eller tilsvarende ledelsesroller. Du kombinerer strategisk overblik med operationel gennemslagskraft og evner at skabe struktur og retning i dit team. Du er en synlig leder, der både kan samarbejde bredt i organisationen og agere som en stærk sparringspartner for den øvrige ledelse.

Flydende dansk og engelsk er en forudsætning i denne opgave.

Vi glæder os meget til at høre fra dig.

ANSØG