Vi søger en Lønkonsulent, som kan arbejde selvstændigt og struktureret, er detaljeorienteret og motiveres af specialistopgaver samt tager ansvar for egne og teamets opgaver.

Opstart:  Hurtigst muligt
Varighed: 3-6 måneder
Geografi:
Hovedstadsområdet

Virksomheden
Vores kunde er en hovedstadskommune, der har ændret organiseringen på lønområdet. Da 2 medarbejder samtidig har søgt andet job, er der i en periode brug for ekstra ressourcer i form af en kompetent og erfaren lønkonsulent, indtil nye lønkonsulenter er rekrutteret og mobiliseret.

Opgaven
Interim lønkonsulent bliver en del af en enhed med 14 medarbejdere og får blandt andet ansvaret for:

  • Afstemning af lønkonti.
  • Indberetninger til e-indkomst, Skat mv.
  • Håndtering af refusioner vedr. dagpenge, flexjob, barsel mv.
  • Lønsagsbehandling.
  • Personaleadministration ved ansættelser, fratrædelser, time­talsændringer, lønsammensætning mv.
  • Rådgivning og vejledning i relation til ansættelsesvilkår, barsel, sygdom, refusion, ferie mv.

Kandidaten
Til opgaven søges en økonomi- eller lønkonsulent eller lignende, som har:

  • Mindst 5 års erfaring med payroll/løn, herunder med afstemninger, indberetninger og lønsagsbehandling.
  • Bredt kendskab til opgaverne på lønområdet og har arbejdet med løn for medarbejdere på forskellige overenskomster, gerne på det offentlige område.
  • Erfaring med KMD Opus eller tilsvarende vil være en fordel.
  • Indsigt i eller erfaring fra en kommune vil være et plus.
  • Gode generelle it-kundskaber, herunder fortrolighed med Office-pakken – især Excel.

Der er ingen specifikke krav til uddannelse, men den rette kandidat har formentlig en administrativ uddannelse indenfor økonomi, løn/HR eller lignende.

ANSØG