Vi søger en erfaren Warehouse Manager med betydelig erfaring med styring af både pluk til spareparts og pluk til projektproduktion. Det er en rigtig spændende opgave i en virksomhed i hastig vækst, og hvor der er igangværende implementering af bedre systemer til håndtering af lager og produktion.

Virksomheden
Vores kunde er en succesfuld dansk projektbaseret produktionsvirksomhed med et globalt salg. Næsten hele produktionen eksporteres til lande over det meste af verden. Virksomheden har et omfattende netværk af datterselskaber, salgs- og servicekontorer.

Virksomheden har stor succes og forventer i år at runde DKK 1 mia. i omsætning.

Opgaven
Formålet med opgaven er at sikre en tilfredsstillende varetagelse af hele lagerområdet med ansvar for lagerfunktionen – fra varemodtagelse til forsendelse med pluk til både projektproduktion og salg af spareparts til kunder.

Interim Manageren vil referere til Global Head of Procurement og indgå i et tæt samarbejde med både produktion, service og indkøbsafdelingen.

Ansvarsområderne vil være:

  • Ansvarlig for lager, varemodtagelse og forsendelse – herunder løbende udvikling og optimering  
  • Personaleledelse af ca. 20-25 medarbejdere inkl. et varierende antal vikarer 
  • Modtagelse af varer – herunder indgangskontrol (QC)  
  • Vareregistrering og lagerføring  
  • Pluk og forsendelse af varer og ordrer  
  • Ansvarlig for optimering af IT, herunder lagerstyringssystemet
  • Øvrige administrative ad-hoc opgaver  
  • Ansvarlig for ugentlige tavlemøder

Kandidaten
Stillingen kræver en solid erfaring fra arbejde som ansvarlig hele warehouse operation, inklusiv ansvar for budgetter og styring.

  • God erfaring fra arbejde med lagerstyringssystemer (gerne Business Central).
  • Gode erfaringer og evner som personaleleder
  • Solid forretningsforståelse og forståelse for virksomhedens værdikæde.
  • Struktureret og kvalitetsbevidst tilgang til opgaverne.
  • Serviceminded i forhold til både til kunder, kollegaer og øvrige medarbejdere
  • Evne til at holde mange bolde i luften
  • Gode sprogkundskaber på dansk og engelsk i både i skrift og tale for at kunne begå sig med de mange stakeholders på tværs af virksomheden, blandt andet i Danmark og Tyrkiet.

Opstart:            Hurtigst muligt
Varighed:
        4-6 måneder
Geografi:         
Jylland

Er du interesseret i opgaven – send en mail til nexus@nexus-interim.dk med en kort beskrivelse af dine kompetencer samt tidligere erfaringer med lignende opgaver.